Du bliver beskyldt for noget, du ikke har gjort. Så kan man da ikke have brug for en forsvarer? For det er jo indlysende, at der ikke kan ske noget. Lyder rigtigt, men er en risikabel kurs.
Uskyldig - hvorfor en forsvarsadvokat?
God rådgivning er altid vigtig
Systemet
Når du bliver beskyldt for noget strafbart, er du oppe mod et stort system bestående af politi, anklagemyndighed og domstole. Alle med mange ressourcer og erfaring.
Hvis du står alene uden viden om, hvordan systemet fungerer, ja måske dårlig nok kan forstå, hvad de siger og mener, kan du hurtigt kom ud i noget, du ikke kan overskue.
Her er det vigtigt at have en erfaren forsvarsadvokat, der kan guide dig gennem hele processen og svare igen i samme 'sprog', som systemet taler og forstår.
Sandheden
Sandheden er sandheden. Punktum. Hvis det bare var så let. Men sandheden skal også serveres og sælges på den rigtige måde.
Her ved en erfaren forsvarsadvokat præcis hvilke punkter, det er, der tæller. Hvilke omstændigheder, der skal fremhæves, og hvilke ting, der faktisk slet ikke er relevante for sagen - selv om du måske synes det.
Sikkerheden
At blive beskyldt for at have gjort noget, som man ikke har gjort, er ubehageligt. Man kommer i en presset situation. Og når vi som menneske kommer i en presset situation, stiger risikoen for, at vi ikke træffer de fornuftige og velovervejede beslutninger, som vi ellers normalt ville gøre.
Her er en erfaren forsvarsadvokat din sikkerhed - din sikkerhed for, at der bliver set på sagen med objektive og klare øjne. Og din sikkerhed for, at der bliver truffet velovervejede og fornuftige beslutninger, der hjælper dig sikkert igennem det hele.